dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
I orden at afvise aktindsigt i elektroniske spor
Foto: Ronny Hartmann, Polfoto.

I orden at afvise aktindsigt i elektroniske spor

At kommunale medarbejdere bl.a. bruger deres computer til personlige formål er del af baggrunden for Statsforvaltnings-afslag
22. FEB 2016 13.04

GENTOFTE: En borger fik af Gentofte Kommune afslag på en noget usædvanlig anmodning om aktindsigt: Nemlig i komunale log-oplysninger.

Borgeren ønskede indsigt i 'logfiler med oplysninger om, hvilke domæner de ansatte på Gentofte Komune besøger / forsøger at besøge.'

Kommunen afviste den sag med henvisning til Offentlighedens § 11 ikke omfatter oplysninge i kommunens sikkerhedslog. Og Statsforvaltningen giver Gentofte ret - for borgeren klagede opad i systemet.

I sin afgørelse lægger tilsynet vægt på, at de nye elementer i Offentlighedsloven godt nok har givet en ny ret til aktindsigt  til, at en myndighed under visse betingelser skal udlevere og sammenstille oplysninger i myndighedens databaser, som myndigheden ikke selv i forvejen har foretaget. Der skal i det tilfælde være tale om samenstilling af oplysninger, der i forvejen foreligger.

Hvis det skulle være nødvendigt at give aktindsigt til den type oplysninger, der endnu ikke var sammenstillet, skal det kunne gøres - og anonymiseres - 'ved få og enkle kommandoer'.

Afgørende for afslaget har blandet andet været, at der kan være tale om, at de kommunalt ansattes computere er blevet benyttet til personlige formål og dermed 'vedrøre en aktivitet, som de offentligt ansatte har udøvet som privatperson'. Derfor vil Offentlighedsloven ikke gælde den type oplysninger.

Det fremgår af svaret, at Offentlighedskomissionen i sin tid faktisk forholdt sig til, om offentligt ansattes elektroniske spor skulle være omfattet af loven. Og det mente kommissionen altså ikke.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.